Diabetes - og fødder

Hvilke komplikationer medfører sukkersyge (Diabetes) for fødderne?
Diabetes betyder, at blodsukkerregulationen er forstyrret som følge af sygdom i bugspytkirtlen eller på grund af nedsat insulinfølsomhed i kroppens celler. Det kan enten være type 1 diabetes (ungdoms-sukkersyge) eller type 2 diabetes (gammelmands-sukkersyge). Dårligt reguleret blodsukker kan desværre få konsekvenser for benene og ikke mindst fødderne.

Nervesystemet kan gradvist ødelægges i de små og fineste forgreninger, der ligger længst væk fra hjerne og rygmarv. Også blodkredsløbets små og større forgreninger - arterier og hårkar - kan efterhånden ødelægges. Fødderne rammes først og hårdest, da de har de længste forsyningsveje fra hjertet. Endelig kan der opstå fejlstillinger i knoglerne. Knoglestrukturen kan desuden - i sjældne tilfælde – destrueres og foden bliver til en såkaldt Charcot-fod (se nedenfor). Disse skader på fødderne kaldes diabetiske senkomplikationer (diabetisk øjensygdom, nervebetændelse, åreforkalkning, nyresygdom) .

Det er vigtigt at kende årsager og virkninger for at kunne forebygge disse komplikationer, så de ikke fører til amputation.

Hvad gør diabetisk nervesygdom ved fødderne?
I fødderne kan både følenerverne (sanseorganerne) og de nerver der styrer svedkirtler og andre vævsstrukturer ødelægges på grund af det forhøjede blodsukkerniveau. Herved ophæves følesansen gradvist og umærkeligt. Det betyder, at musklerne, huden og svedkirtlerne ikke får de rigtige styreimpulser, der er nødvendige for gangfunktionen og fodens øvrige funktioner.

Det betyder også helt konkret, at man for eksempel ikke kan mærke, hvis foden udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger. Det kan være påvirkninger fra sten eller andre fremmedlegemer i skoene, eller tryk fra skoene selv. Man vil heller ikke kunne mærke, hvis der er sår på fødderne. Da føleforstyrrelserne kommer gradvist (ligesom høre- og synsnedsættelse), er man ikke klar over, at det sker.

Hvad gør diabetisk karsygdom ved fødderne?
Dårligt reguleret blodsukker påvirker også over en årrække både de små og store blodkar i benene og specielt i fødderne. Det betyder, at blodkarrene forkalker og gør det sværere for blodet at passere. Herved går vævet i fødderne til grunde. Der opstår lettere sår, der vanskeligt heler op. Hvis man ikke mere har normal følesans, har man derfor svært ved at mærke sårene, især under fodsålerne.

Ofte vil den nedsatte eller ophævede følesans bevirke, at gangmønstret ændres. Herved kan man komme til at overbelaste visse områder af huden, specielt i fodsålen. Er skoene for smalle over forfoden og ude ved tæerne, vil det typisk kunne give tryksår, da blodet trykkes væk fra huden. Ofte heler sår vanskeligere hos diabetikere end hos ikke-diabetikere. Sår på fødderne skal altid undersøges, for at årsagerne kan findes og fjernes.

Hvordan stilles diagnosen diabetisk nervesygdom?
Diagnosen diabetisk nervesygdom eller neuropati stilles hos en fodterapeut eller læge ved hjælp af en grundig undersøgelse og eventuelt et elektrisk måleinstrument, det såkaldte biothesiometer. Det måler, hvor meget der skal til, før følenerverne påvirkes, så de registrerer noget. Der kan også anvendes forskellige trådformede måleinstrumenter, der bøjes, når det trykkes mod huden.

Hård hud, ligtorne og sår under fødderne
Hård hud og ligtorne er ændringer af den naturlige hud som følge af ydre faktorer. Derfor skal sådanne ændringer altid undersøges og vurderes, for at årsagerne kan findes. Desuden skal de behandles, så ændringerne ikke bliver kroniske. Det kan føre til sår eller eventuelt give anledning til infektioner.

Man skal aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andet, der kan lædere huden. Brug heller ikke de forskellige typer af ligtorneplastre og andet, da det kan give skader på huden, hvor de sidder.

Årsagen skal findes og fjernes. De fleste tilfælde skyldes tryk fra for smalt fodtøj.

Hvad er Charcot-fod?
En sjælden, men meget alvorlig senkomplikation, er den såkaldte Charcot-fod. Forskellige ændringer i kredsløbet inde i knoglerne udvasker kalk fra knoglerne samtidig med en slags betændelsesreaktion i foden. Herved bliver fodens knogler så skøre, at de kan brække ved selv den mindste påvirkning. Dette kræver øjeblikkelig indgriben af lægerne og diabetesteamet. Et diabetesteam er en behandlergruppe bestående af diabeteskyndig læge, fodterapeut, sygeplejerske og diætist, der arbejder sammen.

Hvad kan en fodterapeut hjælpe med, hvis man har diabetes?
Fodterapeuten undersøger fødderne og fører journal over føddernes tilstand, behandler neglene, de eventuelle hårdhudsdannelser og ligtorne, der kræver behandling. Fodterapeuten vurderer endvidere fodtøjet, og rådgiver med hensyn til fremtidigt fodtøj. Skoene må ikke belaste hud og negle eller hæmme den naturlige gangfunktion. Er der trykudsatte områder på huden, laver fodterapeuten forskellige aflastninger. Det kan være aflastende indlægssåler efter såkaldt funktionelt aftryk. Det er et skummateriale, der lægges ned i fodtøjet. Når man har gået på dette i eksempelvis en uge, viser der sig et såkaldt "sladreaftryk". Dette aftryk fortæller fodterapeuten om føddernes belastninger under gang og løb. Man skal dog være klar over, at ikke alt fodtøj egner sig til indlægssåler. Derfor er det en god ide, at få fodtøjsvejledning inden man køber sko, samt at få dem godkendt af fodterapeuten, inden de tages i brug. Få en aftale med skohandleren om, at det kan tages retur, hvis det ikke godkendes. Det er en god ide, at låne et par filtsåler og lægge i skoene, mens de prøves i forretningen. Er der plads til filtsålerne, er der også plads til de indlægssåler, som fodterapeuten laver.

Kilde: netdoktor.dk