LÆS MERE HER

PRODUKTER TIL DIG

Vores fodbehandlinger

Formålet med vore behandlinger, er altid at skabe velvære.

Både behandling og gode råd
Det er vigtigt for os, at en behandling altid omfatter både behandling af aktuelle problemstillinger (som f.eks. hård hud, hælrevner og ligtorne), og vejledning i, hvordan du hjemme let kan følge behandlingen op og dermed forebygge fodlidelser.

 

Behandlingen trin for trin
Selve behandlingen starter med et afslappende fodbad. Herefter beskæres hård hud på fodsålerne, tåspidserne og tåkanterne, samt evt. ligtorne oven på og imellem tæerne. Derefter slibes alt blødt og behageligt med en lille elektrisk maskine. Neglene klippes i den korrekte facon, rettes i siderne og slibes og poleres til alle neglene er glatte og ens i tykkelsen. Har du smerter i neglesiderne lægger vi et tyndt stykke gaze under neglefalsene, som vil give øjeblikkelig lindring eller bruger en af de nye kompositbøjler.

 

Specielle problemer
Dybe hælrevner kan behandles med en aflastende sål. Desuden kigger vi på selve årsagen, og du vejledes i den rigtige forebyggende behandling. Ved fejlstillinger kan vi som uddannet fodterapeut lave et indlæg, der passer specifikt til dig og din problemstillinge. Er problemet nedgroede negle kan vi fremstille en lille kompositbøjle, der vil holde neglen på rette plads. Bøjlen giver øjeblikkelig smertelindring. 

Du kan læse mere om de forskellige tilstande og deres behandling i menuen til venstre på siden her.

 

En dejlig afslutning
Fodbehandlingen afsluttes med en let fodmassage med en creme, der passer til din specifikke hudtype.

© copyright 2015. Barefoedder.dk v. Connie Roskjær.