LÆS MERE HER

PRODUKTER TIL DIG

Hvad er en ligtorn?

Og hvordan behandles den? Der findes 2 forskellige slags ligtorne:

Hård ligtorn (clavus) 
Fortykkede og små, hårde hudområder, kan opstå over alt på foden, hvor der kommer unormalt tryk eller gnidninger. De mest almindelige steder er omkring hælen, under forfoden, ovenpå, på spidsen eller på siden af tæerne samt i neglesiderne især på storetæerne. Fjerner man det uhensigtsmæssige tryk fra det udsatte område, vil den hårde hud forsvinde af sig selv igen.

Hvis man derimod forsat udsætter fødderne/tæerne for tryk, vil den hårde hud udvikle sig til en lille tyk plade af hård hud (ca. som på faconen på en rosentorn), der vil trykke ned i dybden, og på den måde give smerter dybt inde ved knoglen. En ligtorn er smertefuld, når man har sko på og er i bevægelse, eller ved pres fra dynen.

Blød ligtorn (clavus molle)
Fortykkede og små bløde hudområder kan opstå imellem tæerne. De opstår ved unormalt tryk eller en uhensigtsmæssig tåstilling. De mest almindelige steder er på toppunket eller midten af de små knogler på 2., 3. og 4. tå. (ikke på ydersiden af lille- og storetå).

Det kan være svært at fjerne det uhensigtsmæssige tryk, hvis det er pga. skader (fx efter en ulykke) på tæerne. Er det derimod opstået pga. af tryk fra fodtøj, vil ligtornen forsvinde, når skoen udskiftes.

Ligesom med en hård ligtorn kan et forsat tryk dog få den bløde fortykkede hud til at udvikle sig til en lille tyk plade, der vil trykke ned i dybden og give smerter dybt inde ved knoglen. En clavus molle er meget smertefuld, og den kan godt give smerter, selv om man er i ro og ikke har sko på.

 

Hvad kan du selv gøre?
Kik på dine sko og strømper: Er der generende kanter? Er de store nok? Brede nok? Lange nok? Er tåkappen høj nok? Passer dine hjemmesko godt nok? Og tænk også over, hvornår smerterne opstår: Kommer trykket af en bestemt bevægelse f.eks. fra arbejde eller sport? Eller er måske fra en varig skade som fx en brækket tå?

Et godt råd: Skift sko så ofte du kan, så trykket bliver fordelt rundt på foden.

 

Behandling:
Slib forsigtigt på ligtornen, eller gnub den roligt med salt og olie. Det er vigtigt, at du aldrig får hul på ligtornen, da dette kan give arvævsdannelse, der aldrig går væk. Smør med en god fed creme, så du holder ligtornen så blød som muligt.

Du kan også få hjælp her på klinikken. Husk at hvis du har diabetes, er det vigtigt, at du henvender dig til en statsaut. fodterapeut.

© copyright 2015. Barefoedder.dk v. Connie Roskjær.